Erfaring omsat til værdi

Vores ydelser.
I praksis.

Fra strategi og integration til ledelse, transformation og genopretning. Eksemplerne viser, hvordan vi har skabt klarhed, struktur og fremdrift i konkrete opgaver, og hvad der er blevet løst. Alle eksempler er anonymiserede.

Integration & ERP01

Fra adskilte data til et fælles grundlag.

Opgaven

En finansiel virksomhed skulle integrere data med koncernfunktioner og bankens systemer. Microsoft Business Central indgik som central applikation, og løsningen skulle understøtte både den daglige forretning og regnskabs- og myndighedsrapportering.

Vores bidrag

  • Projekt- og programledelse på tværs af forretning, IT og eksterne leverandører.
  • Koordinering af interessenter, leverancer og afhængigheder mellem virksomhed og koncern.
  • Sammenhæng mellem de forretningsmæssige behov, den tekniske integration og leverancens faser.

Det blev løst

Første fase gjorde det muligt at udarbejde årsregnskab og rapportere til myndighederne. Den efterfølgende fase omfattede en ny, integreret dataplatform.

Interim ledelse02

Ledelseskraft i en forretningsenhed.

Opgaven

En rådgivningsvirksomhed havde behov for en interim direktør til en forretningsenhed inden for cloudtransformation. Opgaven var at varetage den daglige ledelse og arbejde med forretningsudvikling og ambitioner om vækst.

Vores bidrag

  • Ansvar for den daglige ledelse af forretningsenheden.
  • Ledelse og coaching med forståelse for både medarbejdere, kunder og tekniske leverancer.
  • Arbejde med forretningens udvikling, økonomi og relationer til kunder og partnere.

Det blev løst

Forretningsenhedens daglige ledelse blev varetaget i interimperioden med fokus på drift, medarbejdere og forretningsudvikling. Opgaven kombinerede ledelsesansvar med indsigt i cloudforretning og transformation.

Strategiarbejde & governance03

Fælles retning for IT, sikkerhed og data.

Opgaven

En organisation i forandring havde brug for sit eget strategiske grundlag. IT, sikkerhed og data skulle have en tydelig retning, som kunne samles og behandles af ledelse og bestyrelse.

Vores bidrag

  • Facilitering og ledelse af processen frem mod tre særskilte strategier.
  • Koordinering mellem fagområder og interessenter, så behov og perspektiver blev bragt sammen.
  • Struktur og fremdrift i arbejdet fra strategiske drøftelser til et samlet grundlag for ledelsen.

Det blev løst

Tre strategier for IT, sikkerhed og data blev udarbejdet og præsenteret for bestyrelsen og den lokale ledelse. Leverancen var et strategisk grundlag for organisationens videre arbejde.

Projektgenopretning & leverandørstyring04

Fra fastlåst samarbejde til en gennemført transition.

Opgaven

En outsourcingtransition for en global organisation var gået i stå. Dialogen mellem kunden, den afgående leverandør og den nye leverandør var brudt sammen, og uenighederne var ved at blive et juridisk spørgsmål.

Vores bidrag

  • Overtagelse af projektledelsen og afklaring af årsagerne til fastlåsningen.
  • Mægling og forhandling mellem de tre parter for at genetablere samarbejdet.
  • En fælles vej videre med afstemte forventninger og fokus på at gennemføre transitionen.

Det blev løst

Projektet var i gang igen inden for en måned. Den endelige overgang blev flyttet seks uger, og transitionen blev gennemført inden for alle tre parters budgetter.

Datacenter & cloudtransformation05

En fælles ramme for en global cloudrejse.

Opgaven

En global organisation skulle forberede og gennemføre en cloudtransformation på tværs af 30 lande og mere end 40 datacentre. Lokale behov, global sikkerhed og en ekstern servicepartner skulle hænge sammen.

Vores bidrag

  • Business case, projektplan og rammer for vurdering af cloudparathed og migration.
  • Koordinering mellem global ledelse, arkitekter, lokale organisationer og servicepartner.
  • Arbejde med landing zones, netværk, sikkerhed og den fremtidige driftsmodel som dele af det samlede forløb.

Det blev løst

Der blev etableret et fælles migrationsgrundlag og landing zones. De første lande blev migreret til Azure, og rammerne for det videre forløb blev overdraget til organisationens egne ressourcer.

Programledelse, PMO & engagement06

Sammenhæng på tværs af globale projekter.

Opgaven

Et globalt program med mere end 15 projekter krævede koordinering mellem projektledere, programledelse, PMO og lokale IT-ledelser. Projekternes værdi og prioritet skulle være forståelig på tværs af lande og roller.

Vores bidrag

  • Bindeled mellem de enkelte projekter, programmet og de lokale organisationer.
  • Værktøjer og rammer for rapportering i samarbejde med PMO.
  • Behandling af nye business cases og ændringer samt hjælp til at fjerne forhindringer mellem globale projekter og lokale teams.

Det blev løst

13 projekter blev leveret og afsluttet i en global organisation på tværs af mere end 30 lande med et samlet budget på over 200 mio. kr. Bidraget omfattede programledelse, engagement management og PMO-støtte.

Digital arbejdsplads & forandring07

En fælles platform til 10.000 brugere.

Opgaven

Microsoft 365 skulle rulles ud til cirka 10.000 brugere på tværs af fem kommuner. Et fælles forløb skulle koordineres mellem kunden, leverandører og de lokale organisationer.

Vores bidrag

  • Projekt- og programledelse af udrulningen på tværs af organisationerne.
  • Koordinering af interessenter, leverandører og de lokale bidrag til gennemførelsen.
  • Kobling af teknisk forståelse, kommunikation og forandringsledelse i arbejdet med implementeringen.

Det blev løst

Microsoft 365 blev implementeret i alle fem kommuner medio 2025. Opgaven viser, hvordan projektledelse og koordinering kan samle en teknisk leverance på tværs af flere selvstændige organisationer.

Leverandører, partnere & forretningsudvikling08

Partnerskaber, der understøtter en ny forretning.

Opgaven

En ny konsulentorganisation skulle opbygges med kompetencer og leverandørpartnerskaber, der gjorde det muligt at levere cloudprojekter til kunder.

Vores bidrag

  • Definition og opbygning af organisationen og dens fremtidige partnerskaber.
  • Dialog og aftaler med teknologileverandør og distributører om partnermodel og certificeringskrav.
  • Sammenhæng mellem den kommercielle ambition, de tekniske kompetencer og bemandingen.

Det blev løst

Organisationen opnåede den ønskede cloudpartnerstatus og ansatte de første arkitekter og konsulenter. Dermed blev partnerrelationer og kompetencer koblet til et konkret leverancegrundlag.

Lad os tale om jeres næste skridt.Lad os tage en samtale